Rutevejledning

Lav en rute ved at klikke på den grønne pil som indikere campingpladsen på nedenstående kort.

Det første man skal huske når man kommer til den Tjekkiske grænse er at købe en vej vignet. Man skal skrive bilens reg. nr. på den og sætte den i forruden.
Bøden for ikke at køre med vignet er på CZK 5.000,- (ca. 1.541,- danske kr.) som skal betales på stedet, så husk at købe en. Der skal ikke benyttes vignet til campingvognen.

Prisen for en vignet er:
10 dage: CZK 250,- (ca. 77,- danske kr.)
1 måned: CZK 350,- (ca. 108,- danske kr.)
1 år: CZK 1.200,- (ca. 370,- danske kr.)

Hvis man køre til Camping Frymburk og over grænsen ved Strázny eller over grænsen via Linz og i sin ferie udelukkende bliver i sydbøhmen, behøver man ikke kan købe en vignet, da der ikke er nogen betalingsveje i sydbøhmen. Se kort over betalingsveje her.

Man skal huske at have et DK skilt på sin bil og campingvogn. Hvis man har EU nummerplader behøver man ikke et DK skilt, da Tjekkiet er medlem af EU.

Det anbefales at holde afstand, da Tjekkerne har det med at presse sig ind foran ens bil uden at tage hensyn til at man evt. har en campingvogn hægtet på.

Man skal passe på ved tog-overkørsler, da de kan være slemme at køre over og derfor sætter Tjekkerne altid farten kraftigt ned lige før en overkørsel, så igen anbefales det at holde afstand. Mange tog-overkørsler blinker hvidt når der ikke kommer tog og rødt når der kommer tog.

Flere steder møder man skilte hvor der står Pozor, dette betyder at man skal være opmærksom, f.eks. kan vejen man køre på blive ujævn.


Her ligger Camping Frymburk:
Hvis man skal til Camping Frymburk så hurtigt som muligt, skal man køre mod Passau i Tyskland. Et stykke før Passau drejer man fra ved byen Hengersberg og køre mod Freyung og videre derfra til den tjekkiske grænse Strázny. Der er skilte mærket "CZ" ved Autobahn når man nærmer sig frakørslen. Man kan også køre over Østrig og via Linz køre mod den tjekkiske grænse, men da skal man huske at købe en vignet i Østrig. Fra Strázny og Linz er der kun ca. 1 times kørsel til Camping Frymburk.
GPS-koordinaterne er:
48°39'20" N, 14°10'12" Ø



Her ligger Camping Bucek:
Den nemmeste vej til Camping Bucek er at køre mod Dresden og fra Dresden er der skilte mod Prag. Når man er kommet over grænsen køre man imod Prag på E55. Ca. 25 km fra Prag drejer man væk fra motorvejen og køre mod Velvary og Slany af vej nr. 16 og til sidst ender man i Revnicov hvor man drejer til venstre mod Prag på E48. Efter ca. 3 km er der et skilt hvor der står Camping Bucek og man drejer herefter til venstre ned af en asfalteret skovvej.
GPS-koordinaterne er:
50°10'23" N, 13°50'25" Ø